Det er muligt at køre IPv6 på Kviknets fiber- og DSL-forbindelser.
Vi yder ikke support på opsætning af IPv6 på egen router, men generelt skal du bruge følgende:
- SLAAC (point-to-point-link mellem routeren og vores net)
- DHCPv6 med prefix delegation (bruges til at hente et delegated /48 prefix, der kan uddeles på bagsiden af routeren)
- Klienten skal sætte følgende parametre: IA-NA: 1, IA-PD: 1, IAID for NA: 1
DHCPv6 er en forudsætning for at få routed dit delegated /48 prefix tilbage til dig - routen bliver injected i vores IGP-tabel af vores DHCPv6 relay. Uden DHCPv6 vil du ikke kunne anvende dit /48-prefix - vores net vil ikke vide, hvor trafikken skal sendes hen.
På internet via kabel-TV (coax) venter vi stadig på, at TDC gør det muligt at tilbyde IPv6.