Spørgsmål:
Jeg har ustabil/lav hastighed, hvad gør jeg?
Svar:
En kablet forbindelse er den bedste måde at tilgå nettet. Det sikrer en stabil og hurtig forbindelse.
Hvis du alligevel oplever en lav hastighed på din forbindelse, er der nogle ting, du kan prøve.
Læs denne artikel hvis det er via WiFi, du oplever problemer: Jeg har langsom forbindelse via WiFi.
- Genstart udstyret
- Fjern overflødigt udstyr
- Opdater din computer
- Skift netværkskablet
- Nulstil din router
- Forsøg med en anden enhed
Genstart udstyret
I nogle tilfælde kan det være nok at genstarte modem eller router. Dette gøres ved at slukke og tænde for strømtilsyningen.
Fjern overflødigt udstyr
Hvis du selv har sat udstyr på (fx en switch eller router), så prøv at fjerne det og sæt din computer direkte i vores modem eller router.
Opdater din computer
En uopdateret computer kan være årsagen til en lav hastighed. Sørg for at have et opdateret styresystem og opdaterede drivere.
Skift netværkskablet
Netværkskablet kan være defekt. Derfor kan du med fordel prøve et andet netværkskabel.
Nulstil din router eller modem
Ved at nulstille sit udstyr tvinger man det til at genindlæse konfigurationen på centralen. Dette kan løse problemer, hvis konfigurationen er forkert.
Du finder reset-knappen på siden af routeren, mens den er placeret på bagsiden af modemmet.
Sådan nulstiller du:
- Hold reset-knappen inde i 30 sekunder, mens udstyret er tændt
- Vent efterfølgende i op til 5 minutter, mens udstyret genstarter og får en ny konfiguration fra centralen
Forsøg med en anden enhed
I nogle tilfælde ser vi også, at det er enheden, der forårsager problemerne. Derfor kan du med fordel forsøge med en anden enhed, og teste om det fungerer bedre.
Stadig problemer?
Hvis du fortsat oplever en ustabil eller lav forbindelse, er du velkommen til at tage kontakt til vores kundeservice lige her.