Hos Kviknet betaler du altid to måneder forud, hvilket betyder, at den første regning altid vil være større end de efterfølgende måneder.
Lad os tage et eksempel her:
Her er forbindelsen startet d. 12. april - derfor sender vi den første faktura d. 23. april med betalingsdato d. 30. april.
Den første faktura indeholder betaling for løbende måned + 2 mdr.
Altså betales der for følgende periode:
12. - 30. april
1. - 31. maj
1. - 30. juni
Det giver i alt et beløb på 655,70 kr.
Da ordren blev lagt hos os, trak vi en forudbetaling på 249 kr. svarende til én måneds internet. Beløbet modregnes i den første månedsbetaling.
Derfor ender den første månedsbetaling med at være: 655,70 kr. - 249 kr. = 406,70 kr., som trækkes fra det tilmeldte betalingskort. Dette ses dog ikke på din faktura, men fremgår af fakturaoversigten på Mit Kviknet.
Den næste månedsbetaling vil i ovenstående eksempel være på 249 kr., der trækkes ved udgangen af maj måned - og herefter er månedsbetalingen kun på 1 måned ad gangen.