Spørgsmål:
Hvilken hastighed kan jeg forvente?
Svar:
Kablet forbindelse:
Vi kan garantere den viste hastighed. I sjældne tilfælde kan en afvigelse på op til 20% på en kablet forbindelse forekomme. I disse tilfælde kan du risikere at have en 100/35 Mbit/s forbindelse fra os, men opleve en hastighed på 80/28 Mbit/s.
Trådløs forbindelse / WiFi forbindelse
At garantere hastigheder på et trådløst netværk/WiFi er desværre ikke noget internetudbydere kan, hvorfor vi heller ikke garanterer dette.
Der er en lang række faktorer, der afgør, hvilken hastighed du får på din trådløse forbindelse. Vi har listet de mest væsentlige faktorer herunder:
- Du bor i en opgang med mange lejligheder
- Du bor i en/et stor(t) lejlighed/hus med tygge/massive vægge
- Du har meget elektronik i hjemmet
- Routeren er placeret uhensigtsmæssigt
- Dine enheder er forældet, eller ikke opdaterede
- Frekvensen du benytter via WiFi
- Hastigheden på din internet forbindelse til routeren
Læs også: Hvordan du optimerer dit trådløse netværk.
Du bor i en opgang med mange lejligheder
Hvis du bor i et lejlighedskompleks vil der typisk være mange andre trådløse netværk. Disse netværk kan påvirke din forbindelse til dit trådløse netværk, da signalerne interfererer med hinanden.
I det tilfælde anbefaler vi, at man prøver at skifte den kanal din trådløse router benytter, da der ved dårlig forbindelse kan være flere trådløse netværk, der bruger denne kanal. Det anbefales også at splitte netværket i to, da der er færre forstyrrelser på 5GHz end på 2.4GHz, som det trådløse WiFi oftest er opsat til.
Se hvordan du gør her:
Du bor i en/et stor(t) lejlighed/hus med tykke/massive vægge
Stor lejlighed
Hvis du bor i en stor lejlighed kan problemet skyldes, at lejligheden er for stor til at routeren kan dække det hele, og/eller der er mange andre trådløse netværke i området, som belaster dit trådløse netværk.
Hvis problemet er mange andre trådløse netværke i området, kan løsningen for "Hvis du bor i en opgang med mange lejligheder" anvendes. Denne løsning anbefales afprøvet først.
Hvis ovenstående ikke afhjælper problemet, anbefales et køb af et såkaldt WiFi access point, som kan hjælpe med at fordele det trådløse netværk rundt i huset.
Vælger man sidstnævnte løsning, anbefaler vi Google WiFi og som et billigere alternativ D-link COVR mesh WiFi.
Stort hus
Hvis du bor i et stort hus ser vi typisk, at årsagen til lav hastighed er, at der er tykke/massive vægge, og routeren derfor har svært ved at nå hele huset. Hvis det er et fleretages hus, ser vi også ofte at forbindelsen vil være ringere på de(n) etage(r), hvor routeren ikke står.
I det tilfælde anbefaler vi, at du køber et såkaldt WiFi access point, som kan hjælpe med at fordele det trådløse netværk rundt i huset.
Vælger man dette, anbefaler vi Google WiFi og som et billigere alternativ D-link COVR mesh WiFi.
Du har meget elektronik i hjemmet og tæt på routeren
Stort set al elektronik udsender en eller anden form for trådløst signal i dag. Derfor kan det også være afgørende, for hvilken hastighed du får via WiFi. Stil derfor aldrig elektronik for tæt på routeren.
Routeren er placeret uhensigtsmæssigt
Routerens placering er altafgørende for, hvilken hastighed du får, når du er tilsluttet dit trådløse netværk. Er den placeret lavt, bag et skab, sofa el.lign., vil du typisk opleve en lavere hastighed, end hvis den er placeret åbent og højt. Læs vores tips til placering af din trådløse router her.
Dine enheder er forældet eller ikke opdaterede
Hvis du benytter enheder, der enten ikke er opdaterede eller forældet, kan det også påvirke din hastighed via det trådløse netværk.
Du benytter den forkerte frekvens
I langt de fleste routere i dag bliver der udsendt to signaler på to forskellige frekvenser. Et på 2.4GHz og et på 5GHz. Forskellen mellem de to er en lidt længere forklaring. Kort fortalt kan opdelingen laves således:
2.4GHz = længere rækkevidde, men lavere hastighed
5GHz = kortere rækkevidde, men højere hastighed
Hvis du bor i en lejlighed med mange andre trådløse signaler, kan det derfor være en fordel at bruge 5GHz, da dette typisk vil være mindre belastet.
Bor du derimod i et stort hus uden mange trådløse forstyrrelser, kan det være fordelagtigt at benytte 2.4GHz, da du her får rækkevidde til at dække mere af huset.
Hastigheden på din internet forbindelse til routeren
Det siger næsten sig selv, at jo højere forbindelse du har på dine kabler, desto højere hastighed vil man også have på sit trådløse netværk.
Man skal dog altid forvente et hastighedstab på det trådløse netværk, da dette ikke er ligeså stærkt som en kablet forbindelse.
Det kan du gøre for at optimere.
Selvom man ikke skal forvente nogen bestemt hastighed via sit trådløse netværk, er der nogle tiltag man kan foretage, for at optimere forbindelsen og "klemme" mere hastighed ud af det.